Lindholm Høje
Afstand: 13.42 Km
På Lindholm Høje er der fundet grav- og bopladser fra både den germanske jernalder og fra vikingetiden, herunder 682 grave og 150 skibssætninger. Nord for gravpladsen lå den tilhørende landsby, hvoraf der blandt andet er fundet huse, hegn, brønde og kogegruber.
Området var plaget af sandflugt, og omkring år 1000 dækkede flyvesandet helt gravpladsen, hvorved stensætninger og en nypløjet mark blev bevaret til glæde for arkæologer og besøgende på Lindholm Høje.
Lindholm Høje Museum
I det tilknyttede museum, Lindholm Høje Museet, finder man to arkæologiske udstillinger om jernalderen og vikingetiden, der via nutidens medieeffekter og fortidens arkæologiske fund viser, hvordan menneskene på Lindholm levede hjemme samt var på handel og togt i det fremmede.
For de interesserede er der mulighed for at bestille guidede rundvisninger med forskellige emneområder. Nærmere informationer kan rekvireres på Nordjyske Museer eller på tlf. 99 31 74 40, hvor der også kan foretages bestilling af rundvisning.
Vikingemuseet Lindholm Høje er en del af Nordjyske Museer
Grøn rejse med bus og tog i Nordjylland
Det er nemt at komme rundt i Nordjylland med offentlig transport. Planlæg din rejse med bus, tog og Plustur på rejseplanen.dk.
Opdateret af: Destination NORD | info@destination-nord.dk